Skøn vandretur åbner Veddelev Outdoor

Den 8. april tørnede en lille flok morgenfriske vandrere ud på henholdsvis 15 km og 22 km vandretur rundt om Kattinge Sø. Den første officielle aktivitet i Veddelev Outdoor. 

Efter at have passeret Kællingehaven, Boserup og Kongemarken rundede vi Kattinge. Vi nød en velfortjent kaffe og lidt medbragte godter ved Kattinge Værk og satte atter kursen tilbage mod Roskilde Havn og Veddelev. 

Vejret var FANTASTISK! Sol på hele ruten, let vind og blå himmel. Det var forår for fuld skrue. Det var super hyggeligt selskab, og der blev brygget godt og grundigt på nye ideer til vandreture og andre aktiviteter i foreningen. Tak til alle som deltog. Dejlig oplevelse!